Det er nu andet år, at Nano Materials afholder konference om de kommercielle muligheder for nanoteknologi, hvilket betyder, at der ikke bliver lagt så meget vægt på den tekniske del af nanoteknologien. Så forhåbentlig kan vi alle følge med.
Konferencen vil blive struktureret i fire overordnede temaer:
# Thin film and printed electronics
# Nanoplastics and nanocomposites
# Pharmaceuticals and drug delivery
# Coatings, inks and pigments
Deltagerne kan desuden vælge mellem syv interaktive workshops i løbet af konferencen.
Amerikanske forskere har kreeret en udgave af Harry Potters berømte usynlighedskappe til nanopartikler. Forskerne bag opfindelsen har fundet ud af, at ved at ved at dække nanopartikler med et enkelt lag af polymere, kan partiklernes synlighed begrænses flere tusinde gange, og de bliver derved nærmest usynlige.
Nanopartikler anvendes efterhånden i et overvældende antal produkter. I nogle produkter medfører brugen af nanopartikler dog et visuelt problem, da partiklernes størrelse betyder at de spreder lys. Dette kan medføre et hvidligt eller mælkeagtigt udseende af den overflade, der coates med partiklerne.
Dette problem kan nu løses ved hjælp af den nye polymerkappe til nanopartikler. ”Det, vi har lært at gøre, er at kontrollere densiteten, kompositionen og størrelsen af polymere bundet til uorganiske materialer. Man kan sige at lys kan flyde frit gennem partiklerne ved at komme smørrelse på deres overflade,” siger Matyjaszewski en af forskerne bag opfindelsen.
Hvor paradoksalt det end lyder, gælder det om at bygge stort af verdens mindste enheder – nanotuber. Det amerikanske firma Nanocomp Technologies, Inc. har netop præsteret at lave det hidtil største tæppe af nanotuber.
Tæppet er ca. 2X1 meter, ultralet og har en god evne til at lede både varme og elektricitet, og så er tæppet modstandsdygtigt overfor ild. Tæppet vil kunne anvendes til beskyttelse mod elektromagnetisk stråling (EMI), som strømførende materiale, som temperaturregulerende og som beskyttelse mod kraftigt lys, oplyser firmaet.
NanoComp blev etableret i 2004, og har til opgave at udforske potentialer for lange carbon nanotuber, og at undersøge hvilke produktionsmuligheder, der ligger i denne form for multifunktionelt materiale. Firmaet regner med at være de første i verden til at kunne tilbyde tekstilindustrien en færdig teknologi for carbon nanotuber.
Nyt selv-helende materiale: fra strømpebukser til kunstige knogler
Et fast gummilignende materiale, der er i stand til at reparere sig selv efter brud, er på vej ud i verden.
De fleste piger kender det nok: der går hul i dine nylonstrømper, og du er tvunget til at føle dig lettere kikset resten af dagen. Dette kan dog blive fortid med strømper vævet af et nyt vidunder materiale, der er i stand til at hele efter en skade.
Selv-helende nylonstrømper er dog bare en af de utallige anvendelser, som dette materiale måtte have. ”Jeg tror, der vil være alle mulige anvendelsesmuligheder. Vi er først lige begyndt at tænke på, hvad det kan bruges til,” siger Professor Ludwik Leibler en af forskerne bag den nye opfindelse. F.eks. vil det nye materiale have potentiale i langtidsholdbar maling og lak, og det vil måske være muligt at bruge til fremstilling af kunstige selv-helende knogler.
Det nye materiale minder om gummi og er derfor fleksibelt og kan strækkes, men i modsætning til almindelig gummi ødelægges det ikke, hvis det rives over. Presses de brudte ender sammen i få minutter, vil molekylerne i materialet danne nye bindinger, og bruddet er repareret. Herefter vil materialet igen kunne strækkes uden at gå i stykker.
Materialet er fremstillet af fedtsyrer fra vegetabilsk olie og urinstof – det er altså et forholdsvist naturligt produkt. Molekylerne holdes sammen af hydrogenbindinger, de samme bindinger, som holder vandmolekyler sammen. Disse bindinger er mere reversible end almindelige bindinger og kan derfor nemt gendannes selv efter et brud.
Der arbejdes allerede nu med at fremstille store mængder af materialet til industrielt brug.
Læs mere om det nye materiale
her
, hvor du også kan se en film af materialet i aktion.
Nye nanofibre kan producere elektricitet ved bevægelse, så en rask travetur eller en energisk dans vil måske kunne oplade din mobiltelefon.
”Vores mål er at lave nanoteknologi, der gør tekstiler selvforsynende af elektricitet.” siger Professor Zhong Lin Wang fra Georgia Institute of Technology, der udvikler fibrene.
Nanogeneratorer, som fibrene kaldes består af fibre, der ligner små børstehår. For enden af hver fiber findes der nanokevlar krystaltråd. Hver krystaltråd er 30-50 nanometer i længden og er lavet af zink oxid. Når de små nanofimrehår gnides mod hinanden ved bevægelse, skaber de energi. Nanofibrene har piezoelektrisk effekt, hvilket betyder, at de kan omdanne mekanisk energi til elektricitet.
Denne slags nanokrystalfibre kan anlægges på al form for materiale.
Som det ser ud nu, er det meget små mængder af elektricitet, man kan udvinde af fibrene, så du ville enten skulle have meget store arealer af tekstiler på eller bevæge dig meget og energisk for at kunne oplade mobilen. Men teknologien ville eventuelt kunne bruges på andre tekstilprodukter med større overflader eller til mindre energikrævende funktioner end at oplade elektronik, som f.eks. at få tøjet til at skifte farve, siger Professor George Stylios fra Heriot Watt University.
Der er allerede en del produkter på markedet, der indeholder partikler i nanostørrelse, og mængden er stigende. Flere politikere og eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om risikoen ved sådanne ”nanoprodukter” er undersøgt godt nok. Herman Autrup, som er en international anerkendt ekspert i toksikologi, påpeger, at den eksisterende lovgivning tager højde for de fleste problemer og at man er særligt opmærksom på de specielle egenskaber ved nanoprodukterne.
Artiklen her er venligst udlånt af Nanovidensbanken. Den handler ikke specifikt om tekstiler, men giver et meget godt indblik i forskellige argumenter for og imod om nanoteknologi skal opfattes som farlig.
Casestudie: Miljømæssige effekter af jakke coatet med NanoSphere
Læs her en analyse af miljømæssige perspektiver ved den naobehandlede jakke Manaslu. Analysen kommer hele vejen rundt om produktets livscyklus, og denne sammenlignes med en ikke-nanobehandlet jakke med samme egenskaber.
TV2/NORDs producerer en serie, de kalder "Hjernefabrikken"
3. del ser på hvor langt Aalborg Universitet er indenfor forskning og udvikling af nanoteknologi. Programmet giver en rigtig god og inspirerende introduktion til nanoteknologi, som både tiltaler borgeren i sofaen, forskeren og erhvervslivet. Fibertex er draget ind som et eksempel på en dansk virksomhed, der tilfører deres produkter ekstra egenskaber ved hjælp af nanoteknologi.
Verdens første demonstrationslokaler for nanokompositter
Universitet Dayton Research Institute i Ohio, USA, har i samarbejde med National Composite Center også I Dayton åbned, hvad de markedsfører som ’verden første demonstrationslokaler for nanokompositter’ – navnet er Center for Multifunctional Polymer Nanocomposites and Devices (CMPND). Centret skal give fabrikanter muligheden for at afprøve nanoteknologi i deres kompositprodukter uden de store omkostninger eller riscici. Det er normalt meget dyrt at prototype, men ved at trække på eksisterende fasciliteter og erfaringer kan man lave langt billigere prototyper og Richard Garozzo (CMPND plant manager) udtaler:
” Instead, we’re giving them the opportunity to evaluate state-of-the-art materials without a lot of investment. Then, if they are satisfied with the results and desides these new nanoenhanced polymers makes sense for their products, they can transition the technology to their companies.”
Hills i Florida udskrev den 22. februar en
pressemeddelelse
, hvor de offentliggjorde at de nu kunne producere smeltepustede nanofibre med en gennemsnitsstørrelse af 250 nanometer. Fremskridtet er en videreudvikling af firmaets patenterede printed-circuit-style, hvor fibrene produceres af high-melt-flow-index polypropylene, der sprøjtes på en helt særlig måde. Fibrene skabes ved at massen blæses ud af et pustehoved med 100 huller pr. tomme, hvilket gør at man kan skabe fibre i en masse, så produktionen nærmer sig produktionen af særlige elektrospundne fibre, hvilket briger det væsentligt tættere på en rimelig markedspris.
CSIRO og Nanotech Institute of the University of Texas at Dallas (UTD) vinder NanoVic pris for deres udvikling af en teknologi med hvilken man kan spinde nanotuber af kulstof til et garn. Nanotuberne er kun en millionte del af en millimeter store, men alligevel helt utroligt stærke og emminent gode til at lede varme og elektricitet. På den måde kan man lave intelligente tekstiler, der næsten ikke vejer nogt.
Se
her
en video af hvordan garnet produceres og hvad det kan bruges til.
