|
« februar 2007 |
Oversigt
| april 2007 »
29.03.2007
Danske konference om intelligente tekstiler
Kategori: Events
Conference 100% Intelligent textiles
Danmark er med på verdenskortet over store intertionale konferencer om intelligente tekstiler. Denne gang afholdes konferencen to steder i landet og på engelsk.

Konferencen afholdes den 6. juni på Dansk Designcenter og den 7. på TEKOcentret i Herning og er arrangeret af Videncenter for Intelligente Tekstiler.
Fremtidens tekstiler vil være udstyret med nye funktioner, elektronik, nye overflader, øget komfort og de vil være i stand til at reagere og svare på brugerens skiftende behov - konferencens formål er at vise, at fremtidens tekstiler er nutid!
Læs mere om konferencen
her
.
Skrevet af administrator kl 12:56
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
Markedet for intelligente tekstiler anno 2012
Kategori: Bøger
Ny rapport med analyse af og forudsigelser om de globale markedsbetingelser for intelligente tekstiler i 2012 er netop udkommet. Rapporten er udarbejdet af udgiverne af magazinet
Technical Textiles International and Advances in Technical
Textiles
. Den er skrevet af eksperter samlet af porganisationen
Comité International de la Rayonne et des Fibres Synthétiques
(CIRFS).

Rapporten tilbyder at kunne hjælpe med:
- Planlægge forretningsstraterier baseret på detaljeret analyse og fremsyn
- Forstå og følge det globale marked for intelligente tekstiler
- Øget viden, der skaber hurtigere udvikling og sparer både dig og dit firma tid og penge.
Rapporten fås både som PDF og i print
her
Se også andre udgivelser af bøger og rapporter om intelligente tekstiler fra samme udgiver
her
Skrevet af administrator kl 10:05
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
28.03.2007
Konference om Intelligente tekstiler i Finland
Kategori: Events
26.-28. Juni 2007 - 7th annual Textile Conference by Autex

Tampere University of Technology i Finland afholder Autex deres 7. konference om intelligente tekstiler. Årets tema er “From Emerging Innovations to Global Business”. Konferencen vil handle om de udfordringer tekstilindustrien står overfor, når innovative teknologier skal integreres på et globalt marked. Mange at temaerne er således overlappende med den forskning, der foretages på "The European Technology Platform for the Future of Textiles and Clothing”.
Læs mere
her
Skrevet af administrator kl 11:01
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
25.03.2007
Intelligente tekstiler i Indien
Kategori: Events
Tag til Indien og lær om intelligente tekstiler...

I juni afholdes en konkerence om ADVANCES IN TEXTILES, MACHINERY, NONWOVEN
AND TECHNICAL TEXTILES i Coimbatore i Indien.
Læs mere
her
Skrevet af administrator kl 22:15
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
20.03.2007
Prutter fører til innovation
Kategori: Future Living
Faldt netop over denne artikel af Mona Samir Sørensen fra Politiken Lørdagsliv d. 24. februar.
Sjovt hvad der kan inspirere folk til at være innovative.
Lugtfjerner: Prut i trussen
Prutter, der slipper ud ufrivilligt, er en ubehagelig sag. En amerikansk opfinder har udviklet sæ¦rligt prutteundertøj, der tager stanken. Også fra konens prutter.
Hjælp til selvhjælp. Sådan kan man vist godt betegne amerikaneren Buck Weimers opfindelse: Lufttætte underbukser, der opsnapper den kedelige lugt af prut .
Buck Weimer er gift med Arlene, der lider af en tarmsygdom. En sygdom, der blandt andet betyder, at hun ikke kan styre sin flatus, som det hedder på lægesprog. Parret har været gift i mere end 30 år, så man skulle tro, at der var sket en vis tilvænning. Men nej.
En dag, efter en god Thanksgiving-middag, blev det Buck Weimer en prut for meget, fortæller Arlene.
Vi lå der i sengen efter den dejlige middag, da en stærkt ubehagelig lugt blev ganske uudholdelig for os begge. Min mand begyndte at gruble. Han tænkte: Jeg kan ikke forlade min kone på grund af det her, men jeg er nødt til at finde på noget.
Arlene Weimers åbenhjertige beretning står at læse på ægtemandens hjemmeside, hvor man købe det særlige prutteundertøj. Om det er et smart salgstrick eller en sandfærdig historie, skal være usagt.
Men faktum er, at manden, som tidligere har vundet priser inden for biologi, har opfundet nogle lufttætte og elastiske underbukser, der måske kan hjælpe mennesker med ufrivillig prutudladning. Samt deres omgivelser, ikke at forglemme.
Underbukserne går under navnet UnderEase og er udstyret med et særligt filter placeret ud for endetarmsåbningen. Filteret kan skiftes ud og holder ifølge firmaet i flere uger, endda måneder, afhængigt af, hvor ofte det bliver brugt og vasket.
Ifølge firmaet er det kun 1-2 procent af vores prutter, der skaber den dårlige lugt, fordi de udsender svovlbrinte. Og det er præcis de prutter, filteret siges at fange, mens det lader den resterende ikke-lugtende gas, ofte metan, passere. Også kropsvarmen får lov at passere, forklarer fagbladet Ingeniøren, som har kigget på pruttebukserne.
En person slår i gennemsnit 15 prutter i døgnet, fremgår det af hjemmesiden ™Flatus pruttesiden, som bestyres af Henrik Krøger. Han har regnet sig frem til, at der hver dag affyres 75 milliarder menneskeprutter på Jorden. Hvilken interplanetarisk magtdemonstration, tilføjer Henrik Krøger.
Hvilket marked for Weimers pruttebukser, kan vi så tilføje.
Af: Mona Samir Sørensen
Se ovennævnte hjemmeside og køb underbukserne
her
for 24,95 dollar - hvis du tør!
Skrevet af administrator kl 19:03
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
18.03.2007
Bakterietekstiler
Kategori: GreenTech
Australsk forsker Gary Cass har udviklet en teknik til at gro slimede kjoler af bagterier fra alkohol. Kjolen er del af et større projekt på University of Vestern Australia, hvor de arbjder på at lave nye revolutionerende måder at producere tekstiler ud af bakterier på.
Ideen til projektet opstod da Gary Cass arbejdede på et vinbryggeri, hvor han så at affaldsproduktet fra gæringsprocessen blev til en fast slimet hinde. Denne hinde består af cellulose produceret af acetobacter bakterier. Det er bakterierne alene, der væver fibrene sammen, der bliver ikke brugt nogen maskiner. For at få formen til tøjet lader de bakterierne gro på en dukke.

Kjolen her er lavet af rødvin.
Hulekvindefiguren er valgt for på humoristisk vis at indikere evolutionen af nye fibre. Kjolen skal hele tiden holdes våd, fordi fibrene der produceres er for korte til at holde materien sammen i tør tilstand. Selvom projektet her ikke er realiserbart, og mest af alt kan læses som en sjov joke, kan den være interessant i perspektivet af at se på produktionen af fibre og tekstiler på nye og utænkelige måder. Næste skridt i projektet er at arbejde sammen med en kemiker, som kan hjælpe med at udvikle bakterier, der kan 'spinde' længere fibre...
Læs mere om projektet
her
Relaterede cases:
Raincoat flickers to rhythm of rain, News in Science 24 Oct 2006
Artist makes fabric with voice, News in Science 27 Mar 2006
Bugs make furniture glow in the dark, News in Science 20 May 2004
Skrevet af administrator kl 19:53
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
15.03.2007
Bøger om alt indenfor intelligente tekstiler
Kategori: Bøger
På forlaget Woodhead Publishing kan man købe bøger om mange forskellige emner, teknologier og tendenser indenfor intelligente tekstiler. Her ses en del af udvalget.

Udover disse om plasmateknologi, medical textiles, miljøbevidst behandling af tekstiler og non-wowens findes viden om bla. shape memory polymerer, ingeniering fabrics, farvning af stoffer, og en bog om nanoteknologi er på vej.
Læs mere om, og køb bøgerne
her
Skrevet af administrator kl 16:52
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
14.03.2007
Det intelligente prøverum
Kategori: iSOCIETY
Tre forskere fra Hong Kong Polytechnic University (PolyU)'s Institute of Textiles and Clothing har udvikelet et intelligent prøverum med et intelligent spejl.

Når man træder ind i prøverummet med et stykke tøj, registrerer og genkender en sensor i prøverummet tøjet gennem en RFID chip. Når tøjet holdes op, bliver produktets ID øjeblikkelig transmitteret til prøverummet eller det spejl, man står overfor, og gennem en database med butikkens andre produkter, foreslår en interaktiv toutch screen andre stykker tøj, der ville passe til det valgt. Ønsker man at prøve noget af det foreslåede, trykker man på skærmen, hvorefter en ekspedient får besked om produkt og dit prøverum. Tøjet bliver nu automatisk leveret til din prøvekabine - det må man kalde service. Hvis det virker lige så godt som amazon.com og lignende onlineshoppings slgscookies, kan vi hurtigt få fyldt vore klædeskabe op!
Læs mere
her.
Skrevet af administrator kl 15:23
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
Medierne interesserer sig for intelligente tekstiler
Kategori:
Vi oplever på vidensbanken en stor interesse for intelligente tekstiler fra mediernes side, hvilket er meget positivt, da en af de vigtigste faktorer for udviklingen af intelligente tekstiler er forbrugernes opmærksomhed og interesse i produkternes kvaliteter.
Vi sørger selvfølgelig her på videnbanken for at holde jer opdateret med links til mediernes indslag:
Katrinebjerg har skrevet en artikel om vidensbanken for intelligente tekstiler. Det er vi selvfølgelig meget glade for. Læs artiklen
her
.
DR's netradiokanal har desuden lavet et interview med mig (Lea Schick) om intelligente tekstiler og nanoteknologi, der blev bragt mandag morgen. Interviewet vil blive at høre her på vidensbanken snarest mulig. Det samme vil et interview P4 bragte med leder for Videncenter for Intelligente Tekstiler Hanne Troels Jensen for et par uger siden.
Skrevet af administrator kl 14:52
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
|