Karen Blixens fantastiske fortællinger har fået nyt medie på Karen Blixen Museet, der byder på en udstilling af interaktive tekstiler.
En grænseoverskridende anderledes formidling af en skreven tekst er skabt til museets Boganis-sal og titlen refererer til en af Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger ”Drømmerne”.
Installationen er koncentreret om historiefortællerens store, endnu ubeskrevne bog, som i opslået tilstand er to meter i bredden. Man nærmer sig bogen gennem en fantasifuld
verden af tekstiler. Der anes en svag mumlen fra bogen, som først bliver levende i mødet med sin læser. Ved at føre hånden hen ind over siden eller ved fysisk at vende de store blade i bogen opstår læserens egen fortælling i mødet mellem lyd, ord og billeder. De ubeskrevne blade bliver levende og en ny historie udfoldes.
Idé og udførelse af installationen blev til i et samarbejde med design-bureauet Diffus ved Hanne-Louise Johannesen og Michel Guglielmi.
Sted: Karen Blixen Museum
Tid: 22.8 – 9.11 2008-08-19
Fernisering: Torsdag den 21. august kl. 17.00 – 18.30
Hvis man ønsker at deltage i åbningen skal man mede sig til.
Di Mainstone, en af de mest produktive og kreative designere indenfor Haute Tech Fashion, har designet en delekjole ShareWear, som man ikke deler i fysisk forstand, men i atmosfærisk forstand. Når to personer begge bærer en delekjole og nærmer sig hinanden, skabes der en energi mellem de to kjoler, og en lamper implementeret i kjolerne, placeret over brugernes hoveder, lyser op og skaber et fælles rum, en atmosfære, og drager opmærksomheden over på det rum, der opstår i mødet mellem to mennesker.
Dansk virksomhed har et stof med i spillet
Mainstone har arbejdet sammen med den danske møbelpolstervirksomhed
Gabriel A/S
, der har leveret stoffet til kjolerne. Gabriel vandt sidste år Innovation Cups pris for mest innovative virksomhed.
Kjolerne er lavet af et skumagtigt materiale, hvor elektronikken kan skjules let. Kjolerne aktiveres via magnetisk tiltrækning, der analyseres af et arduino board og et RFID modul, der aktiverer LED modulet og får kjolerne til at lyse på forskellig vis alt efter brugernes position i forhold til hinanden.
Kjolerne ligner fremtidens levende og farvestrålende gadelamper, eller leder tankerne hen på science fiction film som Rumrejsen 2001. Det er da heller ikke Mainstones hensigt at markedsføre disse kostumer, men hun ønsker med kjolerne at få folk til at tænke over, hvad der sker, hvordan vi og vores kroppe reagerer på den fysiske omgang, vi har med hinanden i vores hverdag. Dette kan intelligente tekstiler illustrere og visualisere på nye interessante måder. Kjolerne er da også et kunstprojekt realiseret i et artist-in-residence projektforløb hos V2 http://www.v2.nl/ i Rotterdam.
Hvor Madonnas lysende kappe fra 2005 ikke var en nyhed, kan OL åbningsshowet i Kina, hvor en hel gruppe af mænd bar lysende jakkesæt, med sikkerhed gå under kategorien ’nyheder’. Ja, kineserne opfandt fyrværkeriet, men selvom disse jakkesæt kan ses som en art moderne fyrværkeri, er de lysende tekstiler hverken en ny eller en revolutionerende opfindelse, men vi elsker jo, når lysende tekstiler finder deres vej ind i rampelyset, og OL åbningsshowet er vel nok en af de mest sete TV-events i 2008. Så lad os håbe, at dette kaster lys på de mange muligheder med intelligente tekstiler.
Videncenter for Intelligente Tekstiler deltog den 5. til 7. maj 2008 i konferencen Smart Fabrics 2008 i Charleston, USA.
Konferencen var opdelt i 2 emnegrupper: Lys og andre øvrige e-tekstiler.
Der, hvor lys er integreret i tekstiler/beklædning, er det stadig mest underholdnings-branchen, det henvender sig til, og det er primært et spørgsmål om pris, der er skyld i dette, da det er relativt besværligt og dermed også dyrt at fremstille produkterne. På konferencen blev det tydeliggjort, at der stadig er store udfordringer med at fremstille fleksible/bøjelige lyspaneler. Et andet område er den begrænsede kapacitet, der ligger i de mindre batterier til at oplyse i længere perioder.
Virksomheden
Crosslink
overraskede ved at vise, at de har formået at fremstille
en relativ stor lysflade direkte på tekstil ved hjælp af printteknik og specielle
farvestoffer. Denne udvikling er udsprunget af en forespørgsel fra hæren i USA,
der ønsker ”lamper” som en integreret del af de større kommandotelte.
Det var imponerende at se disse relativt store lysende flader, optil ca. 70 x
100 cm. Det vakte megen anerkendelse og begejstring på konferencen, da der ikke tidligere er set så store fleksible lysende flader. Crosslink kalder materialet
SuperFlexTM ligthing. Udover at lyse er det også brandhæmmende og leder ikke
Varme, og man kan derfor ikke brænde sig, hvis man rører ved fladerne, når de er tændt. Crosslink har arbejdet dels med at finde det bedst egnede tekstil, der samtidig opfylder de alm. tekstile styrkemæssige krav, der er til kommandotelte. Samtidig har de også fortaget mange forsøg med forskellige farveprint og ikke mindst farvesammensætninger for at opnå den bedste hvide lysnuance, når der tilsluttes strøm.
Det amerikanske Milliken præsenterede deres jakke og vest, hvor elektronik i form af varmeafgivelse er integreret. Deres produkt er igen udsprunget af en henvendelse fra Hæren, der har et ønske på et sådant produkt. Beklædningen er indrettet således, at den selv kan måle temperaturen i omgivelserne, og derefter automatisk vil begynde at afgive varme, når temperaturen når ned under det, som brugere har indstillet beklædningen til.
Milliken har efterfølgende videreudviklet produktet til alm. forbrugere, og er netop gået i gang med at markedsføre jakker og veste på det kommercielle marked, og ser spændt på fremtiden.
De mere generelle problematikker vedr. integration af elektronik i tekstiler var der også meget fokus på i løbet af konferencen: Dette gjaldt specielt isoleringen af ledningerne, sikkerheden omkring disse og selve strømforsyningen samt batteriernes kapacitet.
Der var flere oplægsholdere fra forskellige virksomheders udviklingsafdelinger, der i korte træk fortalte om selve produktudviklingen i de enkelte virksomheder, samt håbet /udfordringerne om at slå kommercielt igennem med netop deres produkter.
Den tidligere direktør, Robin Shepard, fra Eleksen fortalte om de erfaringer, de havde gjort sig, og de årsager, som han mente var grund til, at det gik, som det gjorde for Eleksen, da de måtte vælge at lukke ned. Virksomheden er nu blevet delt op i to forskellige dele - QIO og Keybo Technology Ltd. - som er baseret på de to primære produkttyper, som Eleksen arbejdede med. Robin Shepard mener, at dette er den helt rigtige løsning for overlevelsen af produkterne, som han er helt sikker på nok skal slå igennem.
Et af de få mere tekstile indslag kom fra Bourne Research. Marlene Bourne fortalte og viste noget omkring de nyeste tekstilmaterialer, der er på markedet - lige fra nye fibermaterialer som Carbon nanotubes – shape-memory over metervareegenskaber som anti-odor, anti-pollen og anti-sand, samt noget om integration af elektronik som sensorer. Marlene Bourne viste bl.a. en bh, der kunne måle unormale temperaturforskelle, hvilket ofte er linket sammen med risiko for brystcancer.
Et andet eksempel var en sammenklappelig ovn. Det er en form for tekstilpose, der kan fungere som en ovn, der kan afgive varme på 150 C, så det er muligt at bage kager eller stege en kylling. ”Ovnen” kan altså foldes sammen, så den fylder meget lidt, og den vejer kun få hundrede gram.
Kan du ikke holde rytmen, så skift dansekjolen ud med en dj-dragt!
Mon ikke alle kender det, nogen mere end andre, at der bare er nogle sange, det er helt umuligt at danse til. Men ’Pacer Suit’ lavet af designerne Nikola Knezevic og Danilo Zizic kan hjælpe dig. Ikke ved at give dig forståelse for musikkens rytme, men ved at give musikken forståelse for dine bevægelser. Dragten spiller nemlig musik efter dine bevægelser. Strategisk placerede sensorer måler dine muskelbevægelser og omsætter disse til musik. Foran på dragten kan du via et kontrolpanel styre volumen og hvilke typer lyd og rytme, du ønsker som output.
Men sikke en kakofoni det kunne blive, hvis alle på diskotek Crazy Daisy havde hver deres musikproducerende dragt på.
Dragten er måske mere sjov end brugbar, men man kunne godt forestille sig den som del af et computerspil, eller som en måde at gøre genoptræningsprocessen sjov på.
Verb for Shoe er en ny multifunktionel sko, der oven i købet er virkelig veldesignet. Som skoen ser ud på billedet, ligner den en minimalistisk ergonomisk modesko. Det er den også, men bag minimalismen gemmer der sig meget ikke-minimalistiske funktioner.
Skoen har indbygget to luftkamre. Sensorer måler brugerens aktivitet, og alt efter behov pustes luftkamre op og ned. Der ud over måler skoene rute og tempo, hvilket kan uploades trådløst til computeren. Informationerne skal på den ene side kunne bruges til en form for et onlinefællesskab for de, der bruger Verb for Shoe sko, men samtidig kan man også udveksle oplysninger direkte på gaden med andre brugere med samme sko. Møder man en sko-compagnion, skal man placere sig inden for 1 meter fra hinanden. Begge placerer deres skosnuder i jorden og holder dem der i 5 sek. Herefter bipper begge par sko, og man har udvekslet informationer, der kan downloades hjemme på computeren.
Har altid været total skofanatiker og synes sko kan være temmelig sexede og sige meget om en persons personlighed, men havde aldrig nogen sinde forestillet mig, at jeg skulle kunne flirte og udveksle kontaktoplysninger med skosnuderne. Vi må blot håbe, at de ikke er i stand til at udveksle sko’dufte’...
Verb for Shoe koster 699$, så der går nok nogen tid, før man kan forvente, at lige præcis den person, man har udset sig, er ’online’ med fødderne.
Handsken her er knap så alvorlig som militærhandsken eller knap så funktionel som døvesprogshandsken, men den skal nok være sjov at lege med. På hver finger er placeret en LED-pære. Fingrene oplyses af et batteri integreret i handsken. Ikke særlig hightech eller innovativt, men til gengæld koster handskerne ikke mere end 45$.
Og så kunne den måske være nyttig for døve på nattetur.
De er udviklet af det franske firma
Lux et Deco.
Sommerfuglekjolen er både poetisk, smart, sjov og giver et nyt pift til intelligente tekstiler i modebranchen.
Kjolen er designet af
Alexander Reeder
, der er studerende på NYU, Interactive Telecommunications. Kjolen er lavet af fint tyndt silke organza dekoreret med små fine sommerfugle. Men det er ikke ’bare’ pyntesommerfugle. Når brugeren tager kjolen på og tænder for det integrerede system, begynder sommerfuglene at baske med vingerne efter, på den ene side, brugerens hjerterytme, og på den anden side, nærheden af andre folk.
Sommerfuglekjolen måler og reagerer således på både bruger og brugerens omgivelser.
Sommerfuglene sidder fast på kjolen med magnetpinde, der samtidig tilfører vingemekanismen strøm. Sommerfuglene kan nemt klipses af og på, og kjolen kan således bruges uden sommerfugle, med blot en lille fugl eller med mange.
Sommerfuglene aktiveres af et
Lilypad modul
, der samler data fra kropsmonitoreringen bestående af en Polar board wrap rundt om kroppen og fra sensorer, der måler nærheden af andre folk. Disse informationer omsættes af Lilypad modulet til sommerfuglebasken. Alle dele er gemt i det inderste lag af kjolen, og informationer transformeres gennem de ledende tråde.
Strømmen kommer fra et 740 mAH batteri. Alle ikke-vaskbare komponenter kan fjernes, så kjolen kan klare at blive renset.
Kunstneren har
her
skrevet udførligt, hvad hans tanker bag kjolen var. Og
her
kan man følge trin for trin, hvordan kjolen er designet og konstrueret.
Vi har tidligere set tasker og t-shirts med wifi-detectorer - nu er et skoene, der ved tre små LED'er indbygget i skoflippen kan fortælle dig, om du i nærheden af en åben wifi-forbindelse.
Skoene er godt nok af et lidt mere enkelt og diskret design end eksempelvis t-shirten, men jeg kan alligevel ikke lade være med at spørge mig selv, om denne sko virkelig vil apellere til nogen, eller om den mest af alt er lavet, fordi det kan lade sig gøre?
Hvis skoene nu kunne måle via GPS, hvor jeg gik og uploade det direkte for at bruge informationerne til noget interessant - eller hvis de kunne forbindes til mit WII spil og virke som controllere, kunne det være mere interessant!
Designeren bag skoene kalder dem da også ASRD - ‘A Step in the Right Direction’, så man kunne jo håbe, det kommer...
Tekstil Techsperience? Funktionalitet frem for underholdning
Christian Dalsgaard fra Ohmatex fortæller i et interview, hvad han tror vil slå igennem indenfor Techsperience tekstiler, og hvad der ikke har noget fremtid.
Innovation Lab holder Techspierence tema i denne måned, og alle vidensbanker sætter i den forbindelse fokus på oplevelsesorienteret teknologi. Indenfor tekstiler finder vi særligt underholdende og oplevelsesorienterede gadgets indenfor E-Textiles og wearable electronics.
Chef for det australske firma
Smart Fabrics
Rod Tanks giver i et interview i magasinet Australian IT en god indsigt i, hvordan markedet for Techspierence står indenfor intelligente tekstiler.
”LIKE the promise of the paperless office, wearable electronics - specifically gadgets integrated into clothing for ease of movement - is a concept that has been long hyped but not really delivered until now.”
Se her alt hvad du kan drømme om indenfor lysende tekstiler. Firmaet
Enlighted
har et helt galleri af alle former for tøj med lys i. Du kan bestille alt lige fra slips til jakkesæt, kjoler, undertøj, sutsko, hatte, handsker, hjelme, bukser, bælter butterfly, brudekjole og et helt bodysuit med et indbygget nervesystem.
Tøjet kan ikke ligefrem betegnes som hverdagstøj, men det er et sjovt alternativ til indkøb af kostumer og særligt festudstyr. Det er kun BH’er, slips og butterfly, der er klar til ready made bestilling. Prisen på disse ligger mellem 50 og 100$.
Alle andre produkter skal specialdesignes, og her lyder prisen på ca. 10$ pr. LED (dobbelt pris, hvis du vil have RGB-LED), 10$ pr. 30 cm kapel, og prisen på stoffet oven i. Der bruges et par hundrede LED’s til et helt bodysuit, så det er nok ikke lige det kostume, du køber til dit barn i stedet for fastelavnskostumet i BR!
Modedesigneren over alle indenfor elektronik i tekstiler Hussein Chalayan er på podiet igen med en ny lysende sag. Denne gang har han lavet 2 kjoler, der imiterer planeternes kredsløb rundt om modellerne.
Jeg er knap så imponeret over disse kjoler, som jeg har været over hans tidligere værker, da elektronikken ikke er særlig integreret i den nye kollektion. Men flot så det nu ud på det store podium under Paris’ modeuge. Hussein Chalayans evne til at drage eksperimenterende og intelligente tekstiler ind i et forum så kommercielt som modeverdenen har en stor betydning for hele feltet for intelligente tekstiler, og jeg synes derfor også, at det er værd at vise hans video her (hvis du har travlt, kan du springe hen i midten af videoen, da det først er her, man får de lysende kjoler af se):
Hussein Chalayan Fall Winter 08/09 Full Show.
Få en dør til din MySpace- eller FaceBookprofil tatoveret på din T-shirt
Innovation Lab har i marts et tema om Techspierence – oplevelsesbaseret teknologi, så hvorfor ikke lægge ud med noget rigtig underholdende, og måske ikke så meget mere end underholdende...
Wickd sælger T-shirts med din egen helt personlige kode på skulderen. Koden kan aflæses af enhver med en kamera telefon med netforbindelse, som har downloaded det lille gratis software. Alt, hvad man gør, er at snige sig tæt nok på vedkommende til at kunne tage et billede af koden. Herefter ledes man automatisk hen til dennes MySpace-, FaceBook- eller Wickdprofil. Her kan du se personens navn og andre mere eller mindre brugbare oplysninger som ex. kærestestatus, og den generte dreng kan ganske let sende den søde pige en invitation til en romantisk middag. Der skal altså ikke mere mod eller mand til at invitere en pige ud, end et lille klik med mobilen.
Et lignende projekt finder du
her
. I stedet for en kode, er der her brugt ord, som man skal skrive i en sms og sende til et nummer.
Man kan diskutere, hvor intelligent, og hvor tekstilt Wickd er, men det er uden tvivl en underholdende gadget for dem, der bruger det – og det skal der jo også være plads til.
Den danske møbeldesigner Christian Flindt har designet en lysende sækkestol. Sækkestolen, der netop er sat i produktion af Morfoso, er designet med LED-lamper, der giver nok lys til at du kan ligge og læse i den.
Morfoso har haft brugt LED-teknologi i flere af deres produkter.
Læs mere
her.
Det danske firma Ohmatex, der er pioner indenfor udvikling af intelligente tekstiler, har vundet den første danske EU kontrakt indenfor området.
Kontrakten, som er på 50.000 Euro, omfatter udvikling af fleksible stikforbindelser til avancerede mikrosensorer i professionel beskyttelsesbeklædning. Der er tale om en underkontrakt til det europæiske projekt ProeTEX, som er et integreret forskning og udviklingsprojekt under EU’s 6. rammeprogram. Projektet har 23 partnere og målet er at udvikle nye intelligente tekstiler beregnet til brand - og redningsfolk.
Kontrakten kommer i forlængelse af det udviklingsarbejde, som Ohmatex har lavet siden etableringen i 2004, bl.a. udvikling af ledende garner, tekstillederbånd og elastikker, samt integration og indkapsling af elektronik i tøj. Hovedaktiviteten er kundespecifik udvikling.
Senest har Ohmatex hjulpet Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg med udviklingen af verdens første branddragt med indbygget termoelektronik. Den intelligente branddragt vandt i 2007 Ingeniørens Produktpris i kategorien Elektronik.
Ohmatex har også udviklet en prototype på en politiuniform med indsyet højttaler, mikrofon og radiobetjening. Pga. politireformen er det videre arbejde dog udskudt, indtil slutbrugerne ved politiet har fået frigjort ressourcer til involvering i projektet.
”Udviklingskontrakten med ProeTEX er et vigtigt skridt mod en europæisk standard for integration af mikroelektronik i tøj og vi er meget stolte over, at Ohmatex er valgt som partner for dette arbejde” udtaler Christian Dalsgaard, som er direktør og stifter af Ohmatex, der holder til i INCUBA Science Park i Århus.
Jeg befinder mig lige nu i Berlin, hvor den årlige festival for digital kunst,
Transmediale
, er ved at være slut for i år. På festivalen fik jeg lov at opleve, hvordan wearable computing ikke kun er kommet for at hjælpe brugeren, men også for at gøre dem awearable – om det så skal ske med smerte!
Til Gordan Savicic’s performance ’Constraint city’ havde han selv bygget en corsage, der reagerer på trådløse netværkssignaler i byens rum. Når signalet er højt strammer corsagen og udøver vold på kroppen. Gordon går rundt i byens gader og stræder og måler, hvor man udsættes for meget eller lidt netværksstråling. Samtidig kan man se på et lille display, hvad de forskellige netværk, han går igennem, hedder. Han tegner ’farlige’ zoner ind på et bykort og skriver også, hvad netværkene hedder.
Corsagen reagerer kun på krypterede netværk, og smerten kan på den måde ses som en kritisk kommentar til måden det offentlige rum privatiseres på.
Corsagen er et kunstprojekt, men jeg synes nu det er sjovt og interessant at se et bud på den måde, som tekstiler vil kunne få en ny rolle i vores komplekse informationssamfund, ved at gøre os opmærksomme på skjulte informationer og påvirkninger.
Forsøgsperson viser hvordan corsagen virker til præsentationen
Uden wifi føles det som om, jeg ikke kan trække vejret - her er et par lunger, der trækker vejret i takt til wifisignalet...
Der findes mennesker (jeg nævner ingen navne), der tjekker om der er wifi, før de tjekker toilet og spisemuligheder, når de kommer til et nyt sted...
Men de øjeblikke det tager at få computeren op af tasken og tænde den, er så nervepirrende! Det er derfor slet ikke en dårlig ide med en måler, der altid fortæller mig, om der er netværkssignal og hvor kraftigt det er.
T-shirten lyser og blinker alt efter, hvor stærkt netværkssignal, der er omkring dig. Lyset skabes (som sædvanlig) af AAA batterier i en lille box, der skal fjernes ved vask.
Om jeg ville gå med t-shirten her, ved jeg er nu ikke! Jeg nu bange for, at jeg ville være for forfængelig. Men det kunne være en ide at implementere det som en mindre synlig gadget i tøjet.
Endnu et lysende tekstil har set dagens lys og tilbyder natteløbere en sikrere løbetur og kvinder et lysende bryst.
Vi har efterhånden set mange forskellige bud på lysende tekstiler. Når jeg alligevel bliver ved med at blogge om nye tiltag, er det med den hensigt at give folk, der selv overvejer at designe produkter af lysende tekstiler, en mulighed for at vælge den løsning, der er bedst til deres produkt.
Det nyeste skud på stammen er en tråd, der kan aktiveres og lyse ved hjælp af et batteri. Tråden, der hedder EL yarn, er teknisk set en flerlaget elektrolumineret film, der er lavet af en tekstil tråd dyppet i en speciel lysgivende blæk. Udenpå er endnu et lag tråd. Når tekstilet udsættes for elektricitet, vil det lyse op de steder, hvor det inderste og det yderste lag af tråd kommer i kontakt med hinanden.
Det er ikke svært at forestille sig mange praktiske og brugbare scenarier for denne form for lysende tekstiler, som i trafikken, at sikre folk, der arbejder i mørke osv. Men som det ser ud nu, er det eneste produkt, der er produceret med EL yarn, en trøje, der oplyser kvinders bryster. Hvor praktisk dette er, kan diskuteres! Men det er ofte tilfældet med nye teknologier, at man først skal se dem appliceret i et underholdende og sexet produkt, der kan tiltrække sig medieopmærksomhed, før de bliver brugt i mere anvendelsesorienterede produkter.
El yarn er måske et meget godt navn, så længe det bruges til lysende bryster og andet diskotøj – hvem ville ikke gerne være en elektrisk tekstil ål på et dansegulv! Men når det kommer til mere seriøse produkter som sports- og arbejdstøj, ved jeg nu ikke, om jeg ville have lyst til at gå med en trøje af ’EL yarn’. Det giver umiddelbare associationer til elektrochok og farlige kortslutninger! Når man skaber et produkt med ny teknologi, er et af de vigtigste kriterier for en markedssucces at skabe et navn og et brand, der får brugeren til at fæle sig tryg. De fleste er per definition kritiske overfor nye teknologier - især når de kommer så tæt på vores kroppe som integreret i tøjet. Det er derfor meget vigtigt at vælge sine ord med omhu, når man vil markedsføre et produkt med en ny teknologi. Tekniske ord og ord, der overføres fra en branche til en anden som eksempelvis EL, giver ofte brugeren associationer til noget farligt, de ikke har lyst til at ’eksperimentere’ med.
MUSIC and SONS T-Shirt er et af de eneste produkter inden for E-Textiles, der samtidig bruger et high-performance, der samtidig er miljørigtigt.
MUSIC and SONS T-Shirt
har en lille lomme, hvor iPodden eller MP3-spilleren plugges i. Fra lommen og op til kraven fører ledende fibre musikken på til høretelefonerne, der plugges i et lille stik bag på i kraven.
Tekstilet T-Shirten er lavet af er lavet af 30% organisk bomuld og 70% Bambusfibre, der har den egenskab at det gør T-Shirten antibakteriel og befrier brugeren for lugtgener.
Bambus er den mest bæredygtige fiber man kan få i dag. Da bambus vokser 25-30 meter på blot et par måneder, er det en meget hurtig, billig og miljøvenlig måde at skabe fibre på.
På University of Wollongong i Australien udvikler et hold forskere en bh, der skal analysere og forbedre kvinders sports bh'er. Stoffet som bh'en er lavet af har integreret et hav af bittesmå sensorer, der måler enhver lille bevægelse. Tests viser, at størstedelen af vægten fra brysterne bæres af skulderremmene, hvilket kan forklare skulderproblemer ved kvinder med store bryster. Dette må der kunne laves om på. Ved hjælp af sensor bh'en ønsker forskningsholdet at nå frem til mere ergonomiske bh'er. Undersøgelser viser, at 80% af alle kviner bruger en forkert bh, så der skulle være et marked for sagen.
Webloggen Talk2myshirt giver her et bud på årets mest hotte julegaveønsker indenfor wearable computing: Christmas gift guide -
Top 10 Wearable Electronic products
Fashioning the Future
Extreme Textiles: Designing for High Performance
DIY Electronic Sewing kit
LilyPad
Solar bag DIY project
Numetrex Sports bra, tank top or shirt.
Music and Sons T-Shirts
Huggable pillow
The Pom Pom wall dimmer
LumiTop or LumiShirt
I O’neills nye serie finder vi den ultimative multimedietaske
O’Neill H4 Campack
med indbygget skærm og videokamera, telefon og musikafspiller. På vej ned af skibakken kan du optage dit vilde skihop og sende det direkte til dine venner over mobiltelefonen eller uploade det til YouTube.
XS Small Labs har lavet en hel serie af kjoler, der benytter sig af Shape-Memory Alloys til at kunne mutere og skifte form. Serien hedder Scorpions og består af 5 eventyrlige kjoler, der imiterer forskellige parasitlignende dyr. Kjolerne består mestendels af læder, filt og silke. I tekstilerne er indstiklet de tynde Shape-Memory Alloys, der styres fra et lille controllerboard. Tekstilerne er programmeret til at mutere og tage nye former. De er således ikke interaktive i den forstand, at de reagerer på brugeren eller omgivelserne via sensorer, men bevægelserne vil være de samme igen og igen.
Kjolerne er vældig smukke og kan give meget inspirerende ideer om, hvad man vil kunne bruge Shape-Memory Alloys til.
Kjolerne er designet af XS Small Labs, der bestrår af Joanna Berzowska og Di
Mainstone. Joanna Berzowska lavede en workshop om Shape-Memory Alloys på Københavns Arkitektskole for et års tid siden. Læs mere om workshoppen og teknologien her:
Animerede kjoler og bevægelig arkitektur.
Lær mere om skorpionkjolerne og se videoer af deres bevægelser
her.
Dessigner Hussein Chalayan har designet endnu en fantastisk kjole, der lyser af intelligent teknologi. Kjolen blev vist på Paris Fashion Week på showet “Technology meets high Fashion”. Kjolen er en udvikling af hans tidligere kjoler
Mechanical Dress
og
LED Dress
.
Ved hjælp af flere hundrede mikrosmå servomotorer oplyses kjolen af et hav af bittesmå laserdioder, der får kjolen til at ligne flydende lava.
Teknologen bag kjolen er udviklet af Moritz Waldemeyer, der også er manden bag teknologien i Chalayans andre kjoler. Sammen formår de at bevise, hvordan teknologi kan tilføje en ekstra dimmension til modeverdnen.
